Ryslinge Højskole ca 1950 Fotoalbum Ryslinge Højskole ca 1950 [img_assist|nid=26289|title=Forstander G.

KrumstrupAf rigsarkivar C.F. Bricka (1883) 

I pastor Crones papirer (Litterære Saml. (LAO)) om Krumstrup gods i Ryslinge sogn, findes et interessant notat af daværende rigsarkivar, dr. phil. C.F. Bricka, d. 1903, udarbejdet august 1883: "Krumstrup solgtes af Klavs Hvitfeldt til Jakob Høg (+1610), hvorom der 1603 førtes proces, (se Secher, Kongens Rettertings Domme 1595-1604, s. 465. (Om pengemellemværende mellem Hvitfeldterne og Jakob Høg (se Kolderup=Rosenvinge Gamle danske Domme IV. 379)).

Ved Arne Hansen, Ryslinge
Fra Byhornet. Årgang 1988,nr.2.
 
Pastor O.J. Hansen, Ryslinge, ville igang med at skrive om Ryslinge-kvægets historie. Det blev på grund af pastor Hansens sygdom og desværre alt for tidlige død ikke til noget. Dengang bad pastor Hansen mig om at fortælle om min far, og det kom der så nedennævnte ud af:

Formentlig optegnelse ved Lars Frederiksen, Ryslinge Fra Skattegraveren 1888, side 69f. 
 
Aftenleg i Svanninge BakkerDansegilder har været i brug blandt bønderne, så længe nogen nulevende kan huske. De sædvanlige dansegilder var julelege, som gilderne kaldtes om julen - man sagde også, når man skulle til et sådant gilde, at man skulle "ud at lege jul". Sædvanligt var den første juleleg anden juledags aften og derefter nytårsdags aften, og der fortsattes siden med julelegene hver lørdag aften lige til kyndelmisse. Derpå fulgte følgende gilder: fastelavnssøndag afholdtes fastelavnsgilde, så var der et gilde ved påske og et ved pinse; når høet var kommet ind, holdtes slågilde, og når høsten var endt høstgilde.

Ryslinge Øvelseshus Ryslinge ØvelseshusSvendborg Amts Skytteforening besluttede på deres generalforsamling den 28. marts 1877: "Forsamlingen bevilgede Udgifterne til Fotografering af et af Foreningens Øvelseshuse samt til denne Fotograferings mangfoldiggjørelse ved Træsnit". [Ryslinge Øvelseshus ]

Emil Hansen's billeder på Ryslinge Friskole [img_assist|nid=7854|title=Emil Hansen's billeder på Ryslinge Friskole

P. Thomsen til Sofus Høgsbro

Ryslinge Folkehøjskole, 14. December 1873

Sofus HøgsbroLærer, gårdejer m.m. Lars Frederiksen, RyslingeKjære Høgsbro
Blot et Par Ord. Lars Frederiksen var omme nu, han havde skrevet Bemærkning til Anton Nielsens Opfordring, er det muligt, lad det saa sagtens komme i næste Nummer af Folketidenden. Jeg haaber, at Højskolen skal slippe fri for denne Bjørnetjeneste, det vilde være at faa de umiddelbare Følelser, Højskolens Blomster, passende for og prydende Hjemmet inden fire Vægge, udsatte for den kolde Vejr og Vind. Nok om det, jeg er glad ved, Lars Frederiksen tog Ordet, kommer Anton Nielsen igjen, faaer han mere paa Hovedet; men det vilde maaske udtydes vrangt, om vi herfra tog Ordet i den Sag...

Udgivelsen sker efter aftale med Karen Bisgaard, Ryslinge

"Forord

Ryslinge forsamlingshusRyslinge forsamlingshusI Ryslinge Forsamlinghus findes i den lille sal ovenpå en billedfrise, som er værd at se på. Den er malet i 1953 af Emil Hansen, der var musikant, organist, billedskærer, tegner og maler. Han døde i 1980, 85 år gammel. Han kom fra Rudme, men byggede sit hus mellem kirken og forsamlingshuset i midten af 20'erne, og har med sin musik og kunst præget livet i Ryslinge i mere end et halvt århundrede. Frisen i forsamlingshuset er blandt hans mest ejendommelige værker. Den fortæller historie fra Ryslinge fra den tid, Emil Hansen kunne huske, om det liv, der rørte sig på banken fra kirken forbi forsamlingshuset til friskolen. I Ryslinge lokalhistoriske arkiv ligger et båndinterview med udskrift, hvor Emil Hansen fortæller om frisen. På baggrund af dette bånd er dette hæfte med forklaring af frisen skrevet. Et længe næret ønske opfyldes. Efterhånden er der færre og færre, der kender til det, som Emil Hansens frise fortæller.

Nazarethkirken i RyslingeGitterlåge med de sagnomvundne granitpæleVindfløj med byggeåret 1866NazarethkirkenNazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opf. 1866, efter at Vilh. Birkedal, der blev sgpr. i Ryslinge 1849, havde fået sin afsked 1865, og menigheden ikke ville skilles fra ham  (efter afskeden prædikede han en tid i præstegårdsladen, derpå i en lade på Boltinggård, Ringe sogn). Kirken indviet 8/8 1866, bestod opr. af et langhus, m. kamgavle, og et lille spir over skibets v. gavl; men sen. tilbyggedes et lavt tårn m. pyramideformet tag og to tværskibe, og 1898 blev bygn. stærkt ændret efter tegn. af arkt. C. Brummer. Koret tilbyggedes, tårnet forhøjedes, murene kalkedes; gavlene er glatte m. en enkelt toptinde, vinduerne rundbuede.

Krumstrup var i begyndelsen af 1500t. en selvejerbondegård, som 1529 tilhørte bonden Oluf Knudsen, der 1533 m. kongens "samtykke og befaling" mageskiftede den med et gårdsædehus til hofsinde Christopher Ottesen Huitfeldt (+1559) mod dennes fædrene gd. Strarupgård i Gislev sogn.